tirsdag den 29. juni 2010

En skøn dag i billeder



Sidste eksamen i morgen inden jeg for alvor går på lang sommerferie. SKØNT!
kh Laura

lørdag den 19. juni 2010

Mon du kan hjælpe?

Jeg brænder inderligt for at finde en hel rulle af dette fantastiske tapet. Ved god det er populært og hænger i mange hjem efterhånden, men det gør mig glad helt inde i maven så vil virkelig gerne have fat i en hel rulle.

Håber I alle får en god weekend.

Kh Laura

Ønskeliste

Jeg er blevet bedt om at skrive en ønskeliste til min fødselsdag. Jeg elsker at "savle" rundt på nettet og kan som oftes ikke styre min materialistiske trang.

Kh Laura

søndag den 13. juni 2010

Storken har været på overarbejde

Formiddagen idag skal bruges på barselsgangen sammen med to nye verdensborgere og deres søde forældre.
Jeg glæder mig som et lille barn. De hjemmehæklede gaver er pakket omhyggeligt ind og en kæmpe buket blomster indkøbt.

Kh Laura

lørdag den 12. juni 2010

Leverpostej lørdag

Leveren fra den halve ko der ligger i vores fryser er idag blevet til 12 forme leverpostej. Jeg har brugt Frk Jensens opskrift på mager postej som grundopskrift.

250 g lever
150 g kogte kartofler
4 benfri sild
1 hakket løg
1 spsk mel
1/2 dl mælk
1/2 dl olie
salt
1/4 tsk allehånde
1/4 tsk nelliker

Jeg har lavet 3 forskellige udgaver. En portion er med gulerødder og timian, en anden med hvidløg og oregano og den sidste helt efter opskriften.
Alt imens jeg stod med lever alle steder hørte jeg et interwiev med hende her på P4. Jeg elsker at bruge en dag i køkkenet med radioen kørende.

Jeg vil dække op til en lille eftermiddags-leverpostej-snack inden Buster vågner og er sulten.
Hvad har I mon brugt jeres lørdag til?

Kh Laura

torsdag den 10. juni 2010

Her bor jeg

Vi overtog for 2 år siden et mindre landsted som vi arbejder på at gøre vores eget. Der er ikke gjort noget i huset siden 1962, så det trænger gevaldigt. Vi startede med stuerne - deres udvikling så sådan ud:
Før

Under

Efter

(Det blå i døren er malertape - den fik ikke lov at se sådan ud længe)

Vi valgte bevist at købe noget gammelt lort. Det er hårdt arbejde men vi får det lige som vi vil have det.

Kh Laura

torsdag den 3. juni 2010

Jeg er her endnu

men med eksamensopgaver og barn syg har der ikke været meget tid til andet. En ting tog jeg dog tid til i sidste weekend. Min far og jeg brugte søndag formiddag på knæ i en mark. Min far kommer i forbindelse med sit arbejde rundt til landmænd og havde ved et af disse besøg set helt nye små selvsået bøge planter. Vi har planer om at omligge haven her hjemme og min far spurgte landmanden om vi måtte komme og grave planterne op. Så søndagen blev brugt i regnvejr med bagdelen i vejret.

Vi fik gravet omkring 800 bitte små nye planter op. Det er idag torsdag og jeg er stadig ikke helt færdig med at plante dem ud her hjemme, heldigvis er de gravet op med jord på så de klare den. Planen er dog at opgaven må vente så jeg kan få plantet de sidste ud idag.

Jeg ved godt der går nogle år inden planterne "bliver til noget" men jeg ser frem til tanken om selv at have skabt en smuk bøgehæk der skal danne ramme om den nye have.

Hæklenålen ligger ikke stille her hjemme men jeg har stadig intet kamera så i må have billederne til gode.

Håber I nyder sommerens kommen.

Kh Laura